Danmark: Krav om botid rammer skjeft

Gå til hovedinnhold Gå til navigasjon
Folketinget får ikke et forslagte til å oppheve bokravet i 2020

Danmark: Krav om botid rammer feil personer

Mens utenlandsreiser for arbeidsledige har skapt problemer i Norge er kravet til botid i Danmark et problem for folk som mister jobber. Kravet kom i januar og var myntet på utlendinger, men rammer nå dansker som har jobbet eller studert i utlandet. Kravet er at fem av 12 år skal man ha vært i Danmark for å få ledighetstrygd.

Regjeringen vil vente til 2021 med å avskaffe loven.

Vi sakser fra avisen a4 og gir dermed et også lite kurs i dansk, helt gratis.

Opholdskravet betyder, at man som lønmodtager skal have opholdt sig i Danmark i 5 ud af de seneste 12 år for at få ret til dagpenge. Kravet rammer både danske statsborgere, der har opholdt sig i udlandet i mere end fem år, og såkaldte tredjelandsborgere, der skal have opholdt sig fem år i Danmark for at kunne få dagpenge.

I fagforbundet 3F( ET slags Fellesforbund)  oplever man, at et stigende antal medlemmer bliver ramt af de nye regler, og her råder man lige nu lønmodtagere, der bliver ramt af opholdskravet, til at melde sig ud af a-kassen. 

- Jeg kan ikke sige til folk, at de skal stå i en a-kasse, som de ikke får noget som helst ud af. Det holder jo ikke, siger Knud Aage Rasmussen, der er næstformand for 3F Transport Byg og Logistik Århus. 

Han fremhæver blandt andet de ansatte på Nettos centrallager i Brabrand som et eksempel på lønmodtagere, der er blevet ramt af opholdskravet.

Her er en stor del af medarbejderne flygtninge og familiesammenførte fra lande som Syrien og Afghanistan, der er kommet til Danmark i løbet af de seneste år, og som derfor ikke opfylder reglerne i det nye opholdskrav. Dermed står de uden ret til dagpenge, hvis de mister deres job. 

- Vi taler om mennesker, der er kommet til Danmark og har gjort præcis, hvad man har bedt dem om. De har fået et arbejde, som de passer flittigt, de har meldt sig ind i en fagforening og a-kasse, og alligevel ved de ikke, om de er købt eller solgt, hvis de mister deres job, siger Knud Aage Rasmussen. 

- Jeg synes, at politikerne svigter dem på det groveste, hvis de ikke får afskaffet det her latterlige opholdskrav med det samme, tilføjer næstformanden. 

Mærkværdigt og tåbeligt 

Hos brancheorganisationen Danske A-kasser opfordrede man allerede ved regeringsdannelsen i juni beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til at afskaffe opholdskravet med det samme. 

Det rammer de forkerte, nemlig folk, der allerede er i arbejde, og i det hele taget er der tale om politisk makværk af værste skuffe

Torben Poulsen,er  formand Danske A-kasser, og leder av dansk Metal.

Derfor kalder formand Torben Poulsen det også for 'mærkværdigt og tåbeligt', at regeringen nu ser ud til at vente indtil 2021 med at sløjfe det udskældte opholdskrav.

Tanken bag opholdskravet var at stoppe udlændinge fra at udnytte det danske dagpengesystem, men ifølge Torben Poulsen har den nye lov langtfra virket efter hensigten. 

- Det rammer de forkerte, nemlig folk, der allerede er i arbejde, og i det hele taget er der tale om politisk makværk af værste skuffe, lyder det fra A-kasse-formanden. 

Han anslår, at opholdskravet siden januar har ført til, at langt over 1.000 lønmodtagere har meldt sig ud af en a-kasse, eller helt har undladt at melde sig ind, fordi de alligevel ikke har ret til dagpenge, hvis de bliver arbejdsløse.

- Og man forstår dem jo så udmærket. Hvem gider betale for en forsikring, som de absolut intet får ud af, siger Torben Poulsen. 

Da lovforslaget blev fremført i december sidste år, anslog den daværende regering, at opholdskravet ville få over 20.000 borgere til at forlade deres a-kasse. 

Skandaløst smøleri

Både SF, Enhedslisten og Radikale opfordrer i tråd med fagforeninger og Danske A-kasser regeringen til at afskaffe opholdskravet hurtigst muligt. 

Hos Enhedslisten understreger arbejdsmarkedsordfører Jette Gottlieb, at det er et 'højt prioriteret krav for partiet' at få lagt opholdskravet i graven.

- Det undergraver vores dagpengesystem, og det skaber en enorm utryghed for de folk, der er i arbejde, men som har mistet deres ret til dagpenge. Det er skandaløst, at regeringen smøler på det her område, siger Jette Gottlieb. 

Samme toner lyder fra SF's beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge. 

- Det her forslag var dumt, da man vedtog det, og det bliver kun dummere, jo længere vi lader det leve, siger Karsten Hønge. 

Han hæfter sig især ved, at opholdskravet bliver indfaset gradvist over de næste tre år. Det betyder, at man fra næste år skal have været i Danmark i 6 ud af de seneste 12 år, og 7 ud af 12 år i 2021, for at få dagpenge.

- Det bliver kun mere besværligt at få det her aflivet, jo længere vi venter. Og regeringen har meldt klart ud, at de vil afskaffe det, så helt ærligt, hvad venter vi på? spørger Karsten Hønge. 

Det her forslag var dumt, da man vedtog det, og det bliver kun dummere, jo længere vi lader det leve, sier Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører SF

Samme budskab lyder nu fra de Radikale, oplyser partiets beskæftigelsesordfører Samira Nava til A4 Nu. 

- Vi er meget kritiske overfor det her opholdskrav, og det vi har også fortalt finansministeren og beskæftigelsesministeren i forbindelse med finanslivsforhandlingerne. Og regeringen virker jo til at være enige, så vi kan lige så godt få det afskaffet med det samme, siger Samira Nava. 

Minister: Ingen tvivl 

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard understreger i et mailsvar til A4 Arbejdsliv, at der 'ikke skal herske nogen tvivl om', at regeringen vil afskaffe opholdskravet til dagpenge. I samme åndedrag afviser ministeren dog at komme med en præcis dato på afskaffelsen. 

- Jeg har fuld forståelse for, at der er utålmodighed rundt omkring, ikke mindst hos de borgere, der er blevet ramt eller risikerer at blive ramt. Vi ønsker et stærkt og velfungerende dagpengesystem, som er et af kerneelementerne i den danske model, lyder det i mailsvaret. 

- Så jeg kan berolige med, at det her har meget høj prioritet for mig som beskæftigelsesminister. Som vi også tidligere har sagt, kræver det dog finansiering, og det arbejder vi benhårdt på at skaffe, uddyber ministeren.