Foto: Istock

Dansk nedtur i arbeidslivet

Den danske regjeringen mener at EUs siste arbeidsministermøte som fant sted 21. juni var en kraftig nedtur for den "danske modell". Ikke alle deler den oppfatningen, men den danske regjering er sur for at danske fedre nå skal "pålegges" pappapermisjon, at utenlandske arbeidstakere kan få dansk ledighetstrygd etter en måned, i stedet for tre måneder, mens en danske må vente ett år for den samme retten. De var heller ikke glade for ikke å få redusert "børnechecken" som er dansk barnetrygd til barn av utenlandske arbeidere som oppholder seg i Danmark.

Publisert 17.09.18 Av: Knut Arne Sanden

Dansk nedtur i arbeidslivet

Den danske regjeringen mener at EUs siste arbeidsministermøte som fant sted 21. juni var en kraftig nedtur for den "danske modell". Ikke alle deler den oppfatningen, men den danske regjering er sur for at danske fedre nå skal "pålegges" pappapermisjon, at utenlandske arbeidstakere kan få dansk ledighetstrygd etter en måned, i stedet for tre måneder, mens en danske må vente ett år for den samme retten. De var heller ikke glade for ikke å få redusert "børnechecken" som er dansk barnetrygd til barn av utenlandske arbeidere som oppholder seg i Danmark.

Men fagbevegelsen synes ikke at en "påtvungen" pappapermisjon er "det værste vi har", og snart er sommeren klar.

Vi gir her en lille øvelse i "gammel norsk" eller gammel dansk om du vil, fra det danske faglige nyhetsbrev:

-Inden for arbejdsvilkårsdirektivet var der særligt tre ting, der var vigtige for fagbevægelsen. Det var, at direktivet omfatter alle som er i job, uanset ansættelsesform, herunder at også platformsmedarbejdere bliver tænkt ind, og at den enkelte kender deres vilkår, inden de begynder på arbejdet - altså at ansættelsebeviset er plads senest ved jobstart.

Det er ikke alle arbejdstagere, der er omfattet, da Rådet har besluttet, at arbejdstagere først har krav på et ansættelsesbevis, hvis de arbejder fem timer om ugen. Og det er virkelig ærgerligt, mener næstformand i LO Arne Grevsen.

- Det er de grupper, der står yderst på arbejdsmarkedet, der har mest behov for den beskyttelse, der ligger i det her direktiv, siger han.

Mens arbejdsgiveren tidligere havde op til to måneder til at oplyse arbejdstageren om arbejdsvilkårene, er tidsfristen i det nye udkast af direktivet nedsat til en uge. Det handler om basale oplysninger såsom arbejdssted, arbejdstid og løn.

- Grundlæggende har jeg svært ved at forstå, at der er nogen, der synes, at det er urimeligt, at man skal have sine arbejdsvilkår på skrift, inden man skal møde på arbejde, siger Arne Grevsen.

Samtidig besluttede EU-ministrene på rådsmødet, at to måneders forældreorlov fremover bliver øremærket til fædre, hvoraf halvanden måned skal være betalt. I dag er der fire måneders forældreorlov, men ingen bestemmelser om øremærkning. Det var et af de helt store elementer i et direktivforslag, som skal sikre en bedre sammenhæng mellem familie og arbejdsliv. Med direktivet følger også en ny ret til omsorgsdage, som allerede kendt fra de danske overenskomster og aftaler.

Den sidste store sag – den om social sikring, i EU-sprog kaldet forordning 883 endte heller ikke i Danmarks favør. Danmark har arbejdet for en indeksering af børnepengene, men det lykkedes ikke at få den igennem i Rådet.

- Arbejder man i Danmark og har børn i et andet land, skal man have børnepenge, som svarer til priserne i det pågældende land. Alt andet vil være urimeligt. Man skal huske på, at i nogle lande er leveomkostningerne en tredjedel af de danske. Derfor prøver jeg i samarbejde med bl.a. Tyskland igen at råbe de andre lande op. Vi kæmper videre til rådsmødet og ved de efterfølgende forhandlinger i Europa-Parlamentet, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen.

Les mer her og her

Flere aktuelle saker

Se alle artikler